Løs sorteringskravene til din virksomhed med Bica


Er din virksomhed endnu ikke kommet med på den grønne affaldssorteringsbølge, så er det ved at være tid. Der er nemlig ikke længere nogen vej udenom - fra og med den 31. december 2022 blev det et lovkrav, at arbejdspladser skal sortere husholdningslignende affald, helt som du kender det fra din private husholdning*. 

10 typer affald 

Det betyder, at din virksomhed nu skal kunne sortere intet mindre end 10 typer af affald: mad-, papir-, pap-, glas-, metal- og plastaffald samt drikke- og fødevarekartoner, farligt affald og restaffald. Og det stopper ikke der. I løbet af 2023 skal tekstilaffald også sorteres.
 

En fremtidssikret løsning
Om fremtiden bringer yderligere eller færre inddelinger er svært at spå om. Uanset hvad sætter det høje krav til din affaldsorteringsløsning, der skal kunne skaleres, ligesom det eneste økonomiske såvel som miljørigtige valg er et, som holder i mange år - og som du ligeledes har lyst til at se på i årevis.
 

Få en skalerbar løsning med Bica®

Bica® er en modulær affaldsbeholder i høj kvalitet og rene linjer, som fremtidssikrer håndtering af jeres affald. Start med det antal beholdere, der dækker jeres behov lige nu og her, og udbyg det løbende. Voila.  

Bicaserien er enkel og stilren i et gennemtænkt design, hvor funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed. Der er tænkt over hver en detalje, som blandt andet soft-close-funktion, skjulte hængsler og en sokkel, der beskytter hjul og fødder mod snavs. 

Dertil kommer de forskellige typer af låg og indkast, der diskret hjælper dine kollegaer med at afkode, hvilket affald der hører til hvor. Er det ikke nok, så kan du naturligvis supplere med piktogrammer i forskellige stilarter. 
 
Så ja, det er lidt mere bøvlet end den ene skraldespand, der står i hjørnet i dag. Men heller ikke mere end det. Og fremtiden er som bekendt grøn – også når vi er på arbejde. 

Se hele Bicaserien her

*Kilde: Miljøministeriet

Fra skraldespand til kildesortering